Forside Indmeldelse Hvalpeliste Opdrætterliste AK Hanhundeliste Kalender
MENU▼
Links
 
Ved tilmelding af din årlige kontingentindbetaling, sparer du opkrævningsgebyr på 30,- kr.
 
 

FØR DU KØBER HUND!
Er en Rottweiler det rette valg?

Dette kan ikke overvejes grundigt nok.

Rottweileren er en pragtfuld brugs og familiehund, men kræver også en masse tid og arbejde for at fungere optimalt. Hvis ikke det allerede er gjort, bør afsnittet: "Rottweileren - hundens land rover" af Aage Christensen læses og gennemtænkes grundigt.

Stambog?
Ja!!!

Stambogen har intet med snobberi at gøre, men desværre er det oftest sådan, at racehunde uden stambog, ganske enkelt ikke har været af en kvalitet, så stambogsføring har været mulig. Disse mangler kan være af både sundheds- mental- og eksteriørmæssig karakter, men folk der alligevel anvender disse dyr til avl, skal man naturligvis ikke forvente den store åbenhed fra. Men... En stambog er ikke bare en stambog. Nedenstående er vist en DKK-stambog, det eneste stykke papir, der kan bruges til noget i de anerkendte dressurorganisationer, samt i internationale sammenhænge (FCI).

Gør en opdrætter dig opmærksom på, at du kan få en stambog på hvalpen for en ekstra sum penge, er det ikke en DKK-stambog der er tale om, og du bør kigge dig om efter en anden hund, da omtalte papir ingen praktisk værdi har. Årsagen er, at hvalpe i DKK allerede registreres, når de er få uger gamle, og hele kuldet skal stambogføres.

Avlskårede forældredyr:
Stambogen er dog ikke en kvalitetsgaranti i sig selv, og for at forøge kendskabet til de linier, der avles på, har Rottweilerklubben indført forskellige tests af avlsmaterialet. Disse omfatter avlskåringer, hvalpetest og kuldfremstillinger etc. Læs her om klubbens UHM- og mentaltest.

Avlskåringen omfatter en grundig beskrivelse af hundenes eksteriør og mentale kvaliteter, samt en udtalelse fra avlsrådet  på grundlag af dens brugs og sundhedsmæssige status, samt kendskabet til beslægtede individer.

Alt dette giver et rimeligt billede af, hvad man kan forvente, at det pågældende individ kan bringe videre i avlen, og er et uundværligt redskab, når man vil finde en egnet avlspartner.

Hvalpe efter avlskårede forældredyr er at finde på Rottweilerklubbens hvalpeliste, som kan rekvireres fra klubbens information eller avlsråd, som i øvrigt altid er behjælpelig med at finde en egnet hvalp, til netop dine behov.


DKK har udgivet en video!



Klik her
eller på billedet og få mulighed for at købe DVD'en eller se den gratis!


Skal du have hund?

Bekæmpelse af hundehandleri

Som led i de løbende bestræbelser på at få folk til at lade være med at købe hund forkerte steder er DKK’s DVD ”Skal du have hund?” et vigtigt redskab.

DVD’en indeholder både advarsler mod at købe hund af hundehandlere og redegør for, hvorfor en stambog er vigtig.

Ligegyldigt hvilken type hund, man er i gang med at anskaffe, så er det vigtigt at blive bragt gennem de overvejelser, som DVD’en præsenterer en for.

 

Hvad skal man kigge efter?
Også her kan Rottweilerklubben hjælpe, da mange opdrættere vælger, at få deres kuld  hvalpetestet. Dette foregår når hvalpene er mellem 7-8 uger gamle, og giver en objektiv vurdering af hver enkelt hvalp, som kan være til stor hjælp for både opdrætter og hvalpekøber, når hundene og deres kommende familie skal kombineres på bedst mulig måde. Da det er meget individuelt hvilke kvaliteter man sætter pris på, kan det være svært at sige, hvad man især skal være opmærksom på, men nogle få retningslinier er det dog vigtigt at holde sig for øje.

Forældrene:
Man bør som minimum kræve at se moderen, men også gerne faderen til hvalpene. Disse skal være sunde, raske og med et godt temperament.

Hvalpene:
Man bør observere kuldet i sin helhed, og alle hvalpene skal være sunde og raske, uden hverken hoste, næseflåd, løbende øjne eller andre skavanker. Ligeledes bør de alle være livlige og menneskeglade, samt selv tage kontakt når der er lejlighed til det.

Er man den mindste smule i tvivl, bør man gå igen, og gerne tage ud og se på hvalpe andre steder, samt snakke tingene igennem med en sagkyndig. Det er meget vigtigt, at bruge den tid der er nødvendig, da en velovervejet beslutning, i netop denne situation, kan vise sig, at være meget vigtig for hvalpenes og familiens fremtidige trivsel

 
ROTTWEILER MENU ▼

© Rottweilerklubben Danmark                       Løkkensvej 118                       DK-9800 Hjørring                       Telefon: (+45) 70 20 93 00                       Mail: hb@rottweiler.dk