Forside Indmeldelse Hvalpeliste Opdrætterliste AK Hanhunde AK Tæveliste UHM Liste Kalender
MENU ▼
Rottweileren
Klubben
Lokalforeninger
Brugshunderådet
Avlsrådet
Udstillingsudvalget
Links
 
Ved tilmelding af din årlige kontingentindbetaling, sparer du opkrævningsgebyr på 30,- kr.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Præsentation af BHR medlemmerne
 
Michael Warburg

Jeg er 43 år gift og har 2 hjemmeboende voksne børn 16 og 18 J vi har 2 hunde, Rottweilere selvfølgelig, 1 han på 6 år med en IPO III og en tæve på 3 med en IPO III .

Vi bor i Stensby ved Vordingborg og jeg træner blandt andet hund på Møn i Fladså, Tølløse, Blovstrød, Skovbo, Greve altså overalt hvor der er mulighed for at lære og forbedre.

Mine bevæggrunde for at melde mig til BHR, er være med til at forbedre forholdene for brugshundene og deres ejere.

Ligeledes mener jeg det er vigtigt der sidder nogle i BHR, som selv er aktive brugshundeudøver.

 Jeg vil gøre mit til, at vi kan få en god brugshundeafdeling op at stå igen, det fortjener racen.


Henrik Noe Sulkjær

Jeg er 43 år, bor sammen med min kone Anni. Vi har 2 hjemmeboende børn på 18 og 21 år.

Vi bor i Bur, en lille landsby i Vestjylland 10 km vest for Holstebro.

Af hunde har vi Nellemann´s Douglas på 9 år ipo/bhp III  og Heitah´s Tiras 4 måneder,som begge er rottweiler, plus lille Tindra(staffordshire bull terrier)

Jeg har trænet ipo/bhp i over 20 år i Vestjysk brugshunde klub og RK.kreds 20 i Holstebro, og jeg er i bestyrelsen begge steder.

Jeg er mønstret som figurant i RK.
 
Efter mange år som bruger af RK vil jeg prøve på at yde noget for RK, og den sport som jeg bruger det meste af min fritid på.

Rikke Djurhuus Mogensen

Jeg er en 30 år Qvinde, der er bosat i Gilleleje sammen med min kæreste Claus, vores søn Oliver på knap 2 år, 2 katte og 2 dejlige rottweilere – Cue Beat (Simba) og Hamre’s Dottie (Nala).

Jeg er første gangs hundeejer, men må sige jeg er blevet bidt af en ”gal hund”.

Træner mine hunde i Helsinge Rottweilerklub, Karlebo Schæferklub og DCH i Helsingør.

Alle steder er det IPO programmet vi træner efter. Har indtil videre kun opnået et par b-prøver og en færdselsprøve, men skulle da meget gerne blive til noget mere.

Udover at træne mine egne hunde, er jeg også hvalpetræner i Helsinge Rottweilerklub.

I Helsinge Rottweilerklub har vi ingen uddannede figuranter og instruktører, hvilket er grundlaget for, jeg har meldt mig under fanen i uddannelsesudvalget.

Jeg er af den holdning, man kan ikke tillade sig at brokke sig over noget, hvis man ikke selv har gjort en indsats.

Jeg vil gøre mit for at vi igen får instruktør- og figurant uddannelser i Rottweilerklubben Danmark igen. Udover de elementære kurser, håber jeg vi inden længe kan tilbyde kurser til hundeførerne i lokalforeningerne.

Kurserne skal være bygget op over flere moduler, så man hele tiden har mulighed for at videre uddanne sig.


Helle Andersen

Jeg er 30 år. Bor i Silkeborg, på en dejlig ejendom, sammen med min kæreste Bo.

Jeg er forholdsvis ny indenfor Rottweiler-verdenen. Fik min første Rottweiler i 2005, som jeg desværre måtte aflive 8 måneder gammel pga. svær hoftedysplasi.

Dagen efter hentede jeg Heitah's Miro, som på daværende tidspunkt var 1 år gammel. Indtil videre har jeg opnået en IPO1 med ham, men vi er langt fra færdige endnu.
Udover Miro, har jeg også hans datter, Heitah's Piña. Hun er snart 2 år. Indtil nu har min kæreste trænet hende, men for kort tid siden overtog jeg. Hende forventer jeg mig også mange gode træningstimer med.


Til daglig træner jeg i Rottweilerklubben Midtjylland, hvor jeg ligeledes er med i bestyrelsen og er hvalpeholdsinstruktør.

En af bevæggrundene for at melde mig til Uddannelsesudvalget er, at jeg selv har efterlyst instruktør uddannelse i RKD regi.

Derudover synes jeg det er utrolig spændende og udfordrende at være med til at skabe en god kultur for, og være med til at implementere uddannelse i RKD.

Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet, og tror på at vi i løbet af 2009 har fået iværksat et rigtig godt uddannelsesprogram.

Jeg tror på, at uddannelse af bl.a. instruktører kan være med til at få tilgang af medlemmer til lokalforeningerne, hvilket der er stort brug for, så ikke flere må lukke ned.

Vi skylder også racen, velkvalificerede instruktører, så danske Rottweilere forbliver en aktiv brugshunderace.


 
BHR MENU ▼
RESULTATER
GF INFO
VEJLEDNINGER
DM INFO
UDTAGELSES INFO
WM INFO
DOWNLOADS
 

© Rottweilerklubben Danmark                       Egtvedvej 33                       DK-2770 Kastrup                 Telefon: (+45) 53 65 15 36                        Mail: sekretariat@rottweiler.dk